Social kontrol

Social kontrol finder sted i alle familier og i alle sociale sammenhænge.  Kontrollens funktion er at få gruppens medlemmer til at rette ind efter de givne spilleregler.

Vi har fokus på den sociale kontrol, som handler om familiens og netværkets adfærdsregulering af det enkelte familiemedlem for at beskytte familiens ære og traditioner, og som hindrer unge og voksne i at trives og udvikle sig til selvstændige individer.

Det kan både være piger og drenge, mænd og kvinder, som bliver udsat for social kontrol i en sådan grad, at de ikke har mulighed for at træffe afgørende og selvstændige beslutninger i forhold til valg af venner, ægtefælle, seksualitet, trosretning, uddannelse og arbejde.

Social kontrol er et familieanliggende med forventninger til hvert enkelt familiemedlem. Derfor spiller både forældre, søskende og andre familiemedlemmer ofte en rolle i udøvelsen af kontrollen. Da familiens ære også afhænger af dens status i det minoritetsetniske miljø i Danmark og blandt familiemedlemmer i hjem- og udland, spreder kredsen af udøvere sig også til disse personer.

”Mandlige familiemedlemmer udsætter i højere grad de unge for trusler om vold og fysisk vold, mens kvindelige familiemedlemmer i højere grad er involveret i rygter, overvågning og kontrol af mobil, mail, computer og taske mv.”

- Uddrag fra undersøgelsen "Ung i 2011" fra Als Research.

Hvornår skal du reagere?

Ifølge forældreansvarslovens § 2 har forældre ret til at opdrage og træffe beslutninger om barnets personlige forhold. Så hvornår skal du reagere på social kontrol? Det skal du, når unge bliver udsat for kontrol og sanktioner i forsøget på at få dem til at opføre sig på en bestemt måde, som familien har udstukket, og dette overskrider dansk lovgivning og FNs børnekonvention.

Den seneste store undersøgelse som Als Research gennemførte i 2018 blandt 4565 unge mellem 15 og 29 viser, at der er en tydelig statistisk signifikant sammenhæng mellem oplevelser af negativ social kontrol og psykisk mistrivsel. Denne sammenhæng er lige så tydelig som ved direkte grov fysisk vold. Dette gælder også dem, der presses til at overvåge søskende og som lever dobbeltliv.

”Der ses særligt en forhøjet risiko for depression og langvarig stresstilstand blandt unge, som oplever at forældre eller andre familiemedlemmer:

• tjekker deres mobil, mail, computer eller taske for at kontrollere dem.

• overvåger dem ved at ringe eller følge efter dem

• presser dem til at kontrollere søskende eller andrefamiliemedlemmer.

• truer dem med at deres opførsel vil få negative konsekvenser for familien.

• truer dem med og/eller udsætter dem for fysiskvold.” (Als Research, 2018)

Undersøgelsen viste at 34% af de unge, der udsættes for negativ social kontrol, ligger i højrisiko for mistrivsel (6% generelt blandt unge).  (Unges oplevelser af negativ social kontrol, Als Research, 2018)

Derfor er det vigtigt, at vi så tidligt som muligt spotter den negative sociale kontrol og hjælper den unge og familien.

Fagpersoner, som er i kontakt med børn under 18 år, har ifølge servicelovens § 153 og 154 underretningspligt, ikke alene til at handle på fysiske og seksuelle overgreb, men også når børn og unge i det hele taget har behov for hjælp og støtte. Det er vores erfaring, at omfattende social kontrol kan føre til manglende trivsel og udvikling hos børn og unge.

Social kontrol kan tage mange former

Social kontrol kan blandt andet komme til udtryk som:

• Familiens overvågning af brug af mobil og computer
• Krav om bestemt påklædning
• Forbud om at gå andre steder hen end i skole eller på arbejde
• Søskende opfordres eller tvinges til at holde øje med hinandens adfærd
• Trusler, chikane og fysisk vold
• Følelsesmæssigt pres fra fx forældre, der pålægger den unge/voksne skyld og skamfølelser, som får den unge/voksne til at ændre opførsel
• Familien isolerer eller udstøder den unge/voksne

Hvad med voksne?

Det er vores erfaring og også påvist i undersøgelsen "Unges oplevelser af negativ social kontrol" fra Als Research(2018), at kontrollen ikke nødvendigvis stopper eller aftager, fordi man er fyldt 18 år. I nogle familier er kontrollen lige så omfattende, selvom de unge officielt er voksne. Du skal derfor være opmærksom på, at du kan møde voksne, der har lige så meget brug for hjælp. Vi møder en del voksne, der fastholdes i ægteskaber, som de ikke ønsker at være i og måske aldrig har valgt med trusler om, at de vil miste deres ophold, at børnene vil blive taget fra dem, at familien vil udstøde dem eller lignende.  De kan også opleve de samme begrænsninger og den samme kontrol som de unge, på trods af at de formelt er voksne. § 12a i Serviceloven trådte i kraft 1.1.2014 og giver også over 18-årige ret til en handleplan, hvis de er udsat for en æresrelateret konflikt. Det indebærer, at der skal udarbejdes en risikovurdering og en handleplan, som indeholder overvejelser i forhold til bolig, arbejde, uddannelse og støttemuligheder.