Traumer

Her kan du læse om posttraumatisk stresssyndrom.

”Man regner med, at 30-45 % af flygtninge i Danmark er berørt at traumer.

International forskning estimerer, at 13-25 % af flygtninge har PTSD.

Seneste forskning anslår, at hele 43 % af syriske flygtninge har traumer, og 24 % af ukrainske flygtninge i Danmark svarer i en undersøgelse fra 2024, at de har symptomer svarende til mulig PTSD eller kompleks PTSD​.” (DRC Integration)

Traumer fylder i mange af de familier, vi møder, og er derfor noget, vi altid er opmærksomme på. Både traumer og PTSD (Post traumatisk stress syndrom) har ofte voldsomme konsekvenser for både den enkelte og dennes familie og omgivelser. Mange af de forældre vi møder som viser tegn på at være traumatiserede, har aldrig været i behandling, hvilket ofte har store konsekvenser for deres forældreevne, da traumer kan have alvorlige følger og symptomer som depression, støjoverfølsomhed, isolationstendens, overdreven opmærksomhed, mistro, nedsat følelsesliv - manglende evne til empati, ømhed og kærlighed og selvmordstanker. ”At have torturramte forældre er især en udtalt risikofaktor for børnene, da forældrene som følge af torturen kan have svært ved at være følelsesmæssigt nærværende, og de magter ofte ikke at give børnene den fornødne støtte og afhjælpe de psykologiske og sociale følger af barnets egne oplevelser af krig og vold.” ("Børn med flygtningebaggrund. Anbefalinger til professionelle" fra 2012, af Edith Montgomery og Sidsel Linnet)

PTSD medfører ofte også, at man får et stort kontrolbehov: ”Ved PTSD er din krop i konstant alarmberedskab. Du kan føle, at du hele tiden er på vagt, og du kan let fare sammen ved høje lyde eller pludselige bevægelser. Du kan også have behov for at skanne dine omgivelser og forsøge at kontrollere alt omkring dig”. (Region Hovedstadens psykiatriske hospital)

Vi oplever ofte, at det er svært at afgøre, om den negative sociale kontrol overfor deres børn mest bunder i forældrenes enorme kontrolbehov som følge af traumer og angst eller om ære er det afgørende og ofte vil det være en kombination. 

Samtidigt er der mange af de familier, vi møder, hvor man ikke taler om traumerne, fordi det kan opleves som skamfuldt – ikke mindst hvis man kommer fra en del af verden, hvor psykiske udfordringer ikke er nær så anerkendte, som de er i Danmark. Det er langt fra altid, at børnene, vi møder, selv er klar over, at forældrene har traumer, selvom de ofte selv er bærere af symptomer på traumer. Forskning viser, at symptomer på traumer er arveligt  i op til tre generationer: ”Et er, når traumer fra krig, flugt eller tortur forplanter sig fra den person, der selv har været udsat for traumatiserende oplevelser, til hans eller hendes børn. Man taler også om sekundær traumatisering. Forskningen viser, at overførslen af traumer fra forældre til børn både sker socialt, psykologisk og genetisk.” (www.dignity.dk)

Der er mulighed for gratis behandling for børn og voksne, som er motiverede for at gå i behandling hos både DIGNITY og OASIS.