Om æresrelaterede problemstillinger

Æresrelaterede problemstillinger er en del af det danske samfund i dag og som sådan noget, der kommer os alle ved. Den seneste store undersøgelse af unges oplevelser af negativ social kontrol konkluderede b.la:  ”Der er signifikant sammenhæng mellem hensynet til familiens ære og negativ social kontrol. En betydelig andel af de minoritetsetniske unge oplever, at hensynet til familiens ære betyder ’alt’ eller ’meget’ for, hvad de må i deres hverdag. Det gælder25 % af de minoritetsetniske kvinder og 28 % af de minoritetsetniske mænd ml. 18-29 år.” (Als research, 2018)

Problemet for disse unge er, at de er underlagt en ærestænkning, der medfører omfattende social kontrol i form af regulering af deres kroppe og handlinger. De har således et begrænset privatliv og kan heller ikke selv bestemme, hvem de vil omgås og være venner med (jf. Loua 2012). Æresrelaterede problemstillinger udspringer af ærestænkning, hvor hensynet til familiens og slægtens omdømme vejer tungere end hensynet til det enkelte familiemedlems rettigheder og trivsel.

Køn spiller en central rolle for denne regulering. I mange etniske minoritetsmiljøer repræsenterer de unge ugifte kvinders kroppe familiens ære, så længe de unge kvinder afholder sig fra sex og andre handlinger, der kan sætte spørgsmålstegn ved deres ærbarhed og give anledning til rygter, der kaster skam over familien (jf. Aamand & Uddin 2007).

Ifølge denne ærestænkning har familiemedlemmer fælles ære. Ære er ansigtet udadtil (Wikan 2003). Ære er noget, man har, og ære kan derfor mistes. Ærens modstykke er vanæren. Omfattende social kontrol kan ses som et forsøg på at imødegå vanære. Vanæren ligger ikke i handlinger i sig selv, men i omgivelsernes reaktion. Familien og det etniske nærmiljø kan således ved sladder, rygtespredning og offentliggørelse af "skamfulde" handlinger bidrage til, at problemer optrappes. Omfattende social kontrol kan ses som et forsøg på at holde især de unge på rette plads og imødegå vanære.

Ærestænkningen er bundet op på forestillinger om mænds og kvinders natur, og disse forestillinger giver anledning til kønsadskillelse og en kønsmæssig arbejdsdeling, som også præger den sociale kontrol. Piger og unge kvinder forventes ikke at kunne passe på sig selv, og deres brødre og andre mandlige familiemedlemmer forventes derfor at træde til som beskyttere og kontrollanter (se Danneskiold-Samsøe, Mørck & Sørensen 2011).

”Du er familiens ære. Piger bærer familiens ære. De ser os ikke som mennesker. De ser én som et kønsorgan med ben” (Zara, 22år)*

Både unge kvinder og mænd kan være underlagt regulering i form af grænser for valg af fx kæreste og ægtefælle, men piger/unge kvinder er typisk hårdest ramt, fordi de netop repræsenterer familiens og slægtens ære. Unge mænd med homoseksuelle præferencer og unge mænd, der fx ønsker at gifte sig uden for deres egen etniske gruppe eller med en ikke-muslim, vil ofte blive udsat for social kontrol. For drenge og unge mænd kan der ligge et tungt forventningspres fra forældrene og slægten om, at de skal kontrollere og eventuelt afstraffe deres søstre. Nogle af dem tager gerne opgaven på sig, mens andre kan finde det belastende.

Hvis en mands og dermed familiens ære er blevet plettet, kræves der handling for at vaske pletten af. Hvis en datter fx har fået et blakket ry, kan familien handle ved at spærre hende inde og afstraffe hende, så der sendes et tydeligt signal om, at her er en ansvarlig familie, der ikke bare lader stå til. Vanære kan i praksis imødegås på mange måder ved hjælp af restriktioner og omfattende social kontrol. Såfremt skaden er sket – og vanæren er blevet offentlig kendt – kan æren genoprettes på forskellig vis på et voldskontinuum, der har æresdrab som den ultimative løsning. Æresdrab og andre æresoprejsende handlinger er offentlige handlinger, der kræver et bifaldende publikum (Wikan 2003).

Ærestænkningen kan være kombineret med sociale problemer i almindelighed, hvilket gør problemet mere komplekst. Familier med flygtningebaggrund, der praktiserer ærestænkning og social kontrol, kan være belastet af traumer, som kan influere på omfanget og karakteren af den sociale kontrol.

”Min mors familie er kendt i Libanon for at være en god familie, hvor ingen snakker om familiens døtre” (Safa, 21år)*

Kvindelig kønslemlæstelse, som også kaldes pigeomskæring eller kvindelig omskæring, er en kulturel tradition og praksis, der er udtryk for kontrol med kvinders kroppe og seksualitet (jf. Berggren & Frank 2013; Talle 2010). En sådan kontrol kan dog sagtens finde sted uden at skære i pigers/kvinders kønsorganer, og kvindelig kønslemlæstelse er ikke en nødvendig følge af den omtalte ærestænkning.

*Alle citater stammer fra interviewmateriale, der ligger til grund for ”'Familien betyder alt'. Vold mod kvinder i etniske minoritetsfamilier", udgivet i 2011.

Bøger om æresrelaterede problemstillinger

• Berggren, Vanja, & Martina Franck (red.) (2013/2008): Kvinnlig könsstympning. Malmö: Studentlitteratur AB.
• Danneskjold-Samsøe, S; Mørck, Y og Sørensen, B.W: Æresrelateret social kontrol: Teori og praksis i socialt arbejde, (2019), København, Akademisk forlag
• Loua, Inge (2012): Når Aicha løber hjemmefra: Psykosocialt arbejde med etniske minoritetspiger. København: Hans Reitzels Forlag.
• Talle, Aud (2010): Kulturens makt. Kvinnelig omskjæring som tradisjon og tabu. Oslo: Cappelen Damm.
• Wikan, Unni (2003): Ære og drab. Fadime – en sag til eftertanke. København: Høst & Søn.
• Willaume Fabricius, Susanne; Når ære er på spil – en metodebog om æresrelaterede konflikter i Danmark (2018), København, Frydenlund
• Aamand, Kristina & Asif Uddin (2007): Mødom på mode. Beretninger om skik og brug blandt indvandrere. København: Gyldendal.