Kvindelig kønslemlæstelse

"Den, som ved et legemsangreb med eller uden samtykke bortskærer eller på anden måde fjerner kvindelige ydre kønsorganer helt eller delvist, straffes med fængsel i indtil 6 år"

- Uddrag fra Straffelovens § 245 a

 

Som lærer eller pædagog har du ofte en særlig indsigt i barnets hverdag. Du har mulighed for at registrere, hvis der er sket skift i et barns adfærd, og kan derfor spille en vigtig rolle i hele forebyggelsen. Er du i tvivl, er det derfor hensigtsmæssigt at drøfte en problematik om kvindelig kønslemlæstelse med nærmeste samarbejdspartnere, for eksempel sundhedsplejerske, læge, sagsbehandler, Etnisk Konsulentteam eller andre, der vurderes som relevante.

Har du mistanke om, at en pige er akut truet af kønslemlæstelse, skal du handle som i alle andre tilfælde, hvor der er risiko for akutte overgreb: Du skal sikre barnet eller den unge mod yderligere overgreb. Om nødvendigt, tal med barnet/den unge og forældrene, hvis dette ikke går ud over barnet. Har du stadig mistanke, skal du underrette myndighederne, som må handle.

Hvis du møder et barn eller en ung, der allerede har været udsat for kønslemlæstelse, er det vigtigt at sikre, at der drages omsorg for barnet/den unge. Her skal tilbydes både lægeundersøgelse og psykologbistand, så de fysiske og psykiske traumer efter overgrebet mindskes.

Om kvindelig kønslemlæstelse

Det er umuligt at sige, hvor udbredt kvindelig kønslemlæstelse er i Danmark. På verdensplan vurderes det, at omkring 91,5 millioner nulevende kvinder og piger har fået foretaget indgrebet. Kvindelig kønslemlæstelse er først og fremmest udbredt i store dele af Afrika. Fænomenet findes også i mindre grad på den arabiske halvø og i Sydøstasien. I Danmark udgør piger og kvinder med somalisk baggrund den største risikogruppe.

Kvindelig kønslemlæstelse har intet med religion at gøre. Fænomenet er over 2000 år gammelt og er ikke nævnt i nogen religiøse skrifter, selvom fortalere ind imellem argumenterer for indgrebet ud fra fortolkninger af disse. Kvindelig kønslemlæstelse praktiseres både blandt kristne og muslimer, samt flere andre religiøse grupper.

Der findes flere forskellige typer af kvindelig kønslemlæstelse. Man kan helt eller delvist fjerne kønslæberne og/eller klitoris. Ofte bliver pigen/kvinden derefter syet sammen, så der kun er en smal sprække åben til urin og mentruationsblod. Alle typer af indgreb, der helt eller delvist fjerner kvinders ydre kønsorganer, er ulovlige i Danmark.

Indgrebet udføres oftest, når pigen er mellem 4 og 10 år gammel. Dette kan dog variere meget, især i lande hvor kvindelig kønslemlæstelse er ulovligt. For nogle sker indgrebet i puberteten, for andre lige før indgåelse af ægteskab. Nogle bliver udsat for kønslemlæstelse allerede som spædbørn, om end dette lader til at være relativt sjældent.

I de befolkningsgrupper, hvor kvindelig kønslemlæstelse finder sted, forbindes det med idealet om den gode, rene kvinde. Det bliver set som garant for, at kvinden er jomfru, og samtidig er kønsdelenes glatte overflade et æstetisk ideal. Derudover mener nogle, at kvindelig kønslemlæstelse øger mandens nydelse ved samleje, mens kvindens nydelse bliver minimeret, og derved mener man at kunne undgå, at kvinden bliver ”promiskuøs”.

I Danmark betragtes kvindelig kønslemlæstelse som et voldsomt overgreb og brud på menneskerettighederne på grund af de fysiske og psykiske eftervirkninger.

Hvordan kan du identificere situationer, hvor kvindelig kønslemlæstelse er en risiko?

Det er ikke muligt at udforme en tjekliste, der automatisk kan fortælle, om en pige står overfor at skulle gennemgå kønslemlæstelse. I nogle tilfælde kan man få konkrete oplysninger fra pigen selv eller nærmeste familie. Men i de fleste tilfælde vil en bekymring være baseret på relativ svage mistanker og en kombination af risikofaktorer. Det kan dog være svært, da de fleste familier, der planlægger at udføre indgrebet på deres datter, ved at det er forbudt i Danmark. De vil derfor formodentlig holde det skjult for de sociale myndigheder. 

Situationer som kan indikere en øget risiko:

• Har pigens mor og ældre søstre gennemgået kønslemlæstelse, kan det være en indikator for, at hun er i farezonen.
• Hvor gammel er pigen? Som udgangspunkt udføres indgrebet på piger i 4-10 års alderen. Det ses dog at variere i eksil. Her kan kvindelig kønslemlæstelse både finde sted for nyfødte, men også for giftemodne kvinder som en forberedelse til ægteskab.
• Kommer pigen fra et samfund, hvor kvindelig kønslemlæstelse er udbredt? Det er oftest i afrikanske lande, som for eksempel Somalia, Sudan, Etiopien og Sierra Leone, at omskæring finder sted.
• Er der planer om at rejse til familiens oprindelsesland? Ved udlandsrejse af længere varighed, bør man være ekstra opmærksom, da kvindelig kønslemlæstelse ofte finder sted i hjemlandet. Der kan opstå en øget risiko pga. pres fra familien. I værste fald kan det ske mod forældrenes viden og vilje.

Hvordan kan du identificere situationer, hvor kvindelig kønslemlæstelse har fundet sted?

Signaler om, at en pige er blevet udsat for kønslemlæstelse, er ikke entydige. Men er der flere tegn på, at et eller andet er galt, bør det føre til en samtale med pigen.

• Langvarige og hyppige toiletbesøg på grund af problemer med vandladning.
• Øget fravær ved menstruation. Mange piger, som har gennemgået indgrebet, kan opleve smertefulde og langvarige menstruationer.
• Tilbagevendende problemer med urin- og underlivsinfektioner.
• Smerter ved sportsudøvelse, hvorfor en pige efter kønslemlæstelse kan ændre adfærd omkring deltagelse i sportsaktiviteter.
• Ændret eller dårligere koncentration som følge af smerter og traumer.
• Psykiske forandringer med trist og indadvendt adfærd. Det kan være en stor psykisk belastning at skulle holde på en hemmelighed. Desuden kan mange føle sig anderledes og derfor ikke som en del af fællesskabet.
• At pigen har været fraværende i en længere periode, for eksempel ved ophold i forældrenes hjemland.

Gode råd til den nødvendige samtale

Hvis man som ansat i Københavns Kommune står over for bekymring om at en pige er i risiko for kønslemlæstelse:

• Husk at barnets sikkerhed og tarv først skal sikres
• Derefter bør du overveje, om der kan startes dialog med forældrene.
• Prøv at etablere tillid med et fælles mål om at sikre det bedste for datteren.
• Et godt råd er at vælge en acceptabel tilgang til emnet, for eksempel at tale om sundhed og ikke kultur. Det vil sige, at man fokuserer på konsekvenserne af kvindelig kønslemlæstelse og at det er strafbart i Danmark.
• Pas på med at angribe forældrene ved at fortælle, at der er noget galt med dem. Det er ikke forældrene der er noget galt med, men praksis omkring omskæring.
• Pas på ikke at sløre budskabet. Slå fast, at alle former for indgreb, hvor dele af kvindelige kønsorganer fjernes, er forbudt i Danmark. Det er afgørende at understrege dette over for forældre, idet opfattelsen af, hvornår et indgreb er omskæring, kan variere fra land til land.

Hvis en pige/kvinde udtrykker behov for hjælp til bearbejdning af fysiske eller psykiske traumer som følge af kvindelig kønslemlæstelse

Unge og voksne, der har været udsat for kvindelig kønslemlæstelse, kan have livslange fysiske og psykiske traumer efter overgrebet. De fysiske traumer kan delvist afhjælpes lægeligt, mens de psykiske traumer bør bearbejdes ved hjælp af en psykolog, hvis personen ønsker dette.

Hvis der er tale om personer under 18 år, kan psykologisk støtte ske gennem børnefamilieteamet efter servicelovens § 53, stk. 3 på baggrund af en § 50 undersøgelse. Hvis man som ansat i Københavns Kommune kommer i kontakt med en kvinde over 18 år, der udtrykker et ønske om støtte til bearbejdning af traumer på baggrund af omskæring, skal man støtte og hjælpe kvinden med at tage kontakt til sin praktiserende læge, der kan henvise kvinden til en psykolog, der er specialiseret inden for området.