Ægteskab og skilsmisse
Religiøse vielser
En stor del af de voksne borgere, vi møder, er religiøst viet i fx et muslimsk Nikah- ægteskab. En vielse, som er indgået af en religiøs autoritet uden vielsesbemyndigelse, er ikke juridisk gyldig og har derfor ingen retsvirkning. Det gør det dog ikke nødvendigvis mindre problematisk, hvis man ønsker at komme ud af ægteskabet, da man her ofte er afhængig af familien og ægtefældens anerkendelse af, at man nu er fraskilt og dermed har frihed til at indgå i nye forhold. Dette gælder ikke mindst for kvinder, der indgår Nikah ægteskab, da det er langt lettere for mænd at komme ud af sådan et ægteskab end for kvinder.
Hvis du møder borgere, der er overvejer et religiøst ægteskab, vil vi råde til, at de sikrer sig, at det fremgår af ægteskabskontrakten, at den religiøse skilsmisse automatisk træder i kraft, hvis de bliver borgerligt skilt.
I Danmark er både borgerlige og religiøse vielser, som er indgået ved tvang, forbudt ved lov og kan give op til 4 års fængsel, jf. straffelovens § 260, stk. 2 om tvang.
Fakta om skilsmisse
Det fremgår af ægteskabslovens kapitel 4 § 30, at man har ret til at blive separeret eller skilt, selv om ens ægtefælle ikke ønsker det.
Tvangsægteskaber
Blandt nogle etniske minoritetsborgere i Danmark fra ikke-vestlige lande, er der tradition for arrangerede ægteskaber. Ved et arrangeret ægteskab har familien indflydelse på, hvem den unge gifter sig med, og den unge er indforstået med dette. Nogle unge ønsker selv, at deres familie skal hjælpe dem med at vælge, bl.a. fordi familiens accept af ægtefællen er vigtig for den unge. Grænsen for, hvornår et ægteskab går fra at være arrangeret til tvangsbaseret, kan være hårfin.
Nogle af de forældre, vi møder, er ikke bevidste om det pres, de lægger på de unge. Forældrene oplever ikke nødvendigvis selv, at de tvinger den unge til noget, for ”hun/han har jo ikke sagt fra”. Det kan for nogle forældre virke som en løsning, når en ung er svær at ”styre”, at gifte den unge bort i håb om, at et ægteskab kan få ham eller hende til at falde til ro, og det nu er ægtefællen eller svigerfamilien, der skal styre den unge. I de sager, vi bliver inddraget i, er tvangsægteskaber ofte en konsekvens af social kontrol og foregår oftest i forbindelse med en rejse til hjemlandet, hvor de bliver overraskede over, at der pludseligt er arrangeret et bryllup.
Det er derfor en vigtig opmærksomhed at have, hvis du møder unge eller voksne, der skal på ferie. Danske myndigheder vil ofte stå magtesløse, hvis den unge eller voksne bliver bortgiftet i hjemlandet. I nogle lande tilhører kvinder den mand, de er gift med eller hans familie, og de vil kunne nedlægge udrejseforbud, så pigen/kvinden ikke længere vil kunne forlade landet. Hvis de ikke kan bevise, at det er et tvangsægteskab, kan de tilmed miste deres tilladelse til ophold i Danmark. Læs mere på Udenrigsministeriets hjemmeside ved at klikke på linket nederst på denne side, hvor der også er et nummer, du kan ringe på døgnet rundt.
Husk at fortælle den unge eller voksne, at tvangsægteskaber er noget, man kan få hjælp til at undgå eller komme ud af.
Brug os og husk din underretningspligt!
Om muslimske nikah-ægteskaber
Vis alle
En særlig religiøs vielse
For en del danske muslimer er en religiøs vielse vigtigere end en borgerlig vielse. For disse par betyder en religiøs vielse, at parret ikke ”lever i synd”, og at ægteskabet kan accepteres af familien og netværket. En borgerlig vielse bliver derimod set som en praktisk foranstaltning uden særlig betydning.
Almindelige muslimske ægteskaber bliver betegnet ”nikah-ægteskaber”. Parret bliver sædvanligvis viet af en imam. Har imamen vielsesbemyndigelse, er ægteskabet juridisk gyldigt. Det er dog ikke alle, der har det. Selvom ægteskabet ikke er juridisk gyldigt, kan det stadig være socialt bindende.
Nikah-ægteskaber kan, ligesom andre religiøse ægteskaber, være svære at forlade. Dette gælder især for kvinder, som i mange tilfælde ikke har samme rettigheder som mænd i forhold til skilsmisse. Ofte skal kvinden have en ”gyldig grund” til at blive skilt. Dette kan for eksempel være, at manden ikke forsørger hende, er voldelig eller lignende, hvilket kan være svært at bevise. Selvom kvinden har opnået borgerlig skilsmisse, kan hun derfor sidde fast i et nikah-ægteskab i meget lang tid.
En anden type muslimsk ægteskab er ”sigheh-forhold” eller ”nikah mut’ah”. Ved indgåelsen af disse ægteskaber sættes der en tidsgrænse, hvorefter ægteskabet ophører uden yderligere varsel. De er bindende på samme vis som nikah-ægteskaber inden for den aftale tidsperiode og kan dermed ligeledes være svære at forlade før tid. Nogle indgår sigheh-forhold som en form for forlovelse før det ”rigtige” ægteskab bliver indgået eller i forbindelse med kæresteforhold. Sigheh bliver også brugt af enker og enkemænd, som indgår nye forhold sent i livet efter at have mistet deres partner.
Læs mere
Her kan du finde mere information om emner, der relaterer sig til tvang.