Serviceloven for voksne om æresrelaterede konflikter
Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at
Personer over 18 år, der henvender sig på grund af æresrelaterede konflikter, får mulighed for at få gratis rådgivning i henhold til §10 stk. 2. Skønner kommunalbestyrelsen, at der er behov for det, skal personer over 18 år, der risikerer at blive eller er udsat for en alvolrig æresrelateret konflikt, tilbydes en handleplan.
Stk. 3. Handleplanen skal indeholde
1) en risikovurdering for den pågældende borger,
2) oplysninger om borgeren aktuelle situation, herunder relevante forhold vedrørende bopæl, arbejde og uddannelse samt forholdet til pårørende,
3) overvejelser om eventuelle relevante støttemuligheder i forhold til bopæl, arbejde og uddannelse samt formålet hermed
4) overvejelser om eventuelle relevante støttemuligheder efter denne lov eller efter anden lovgivning og formålet hermed
Stk. 4. Handleplanen skal udarbejdes i samarbejde med borgeren.
Straffelovens §243 om social kontrol og psykisk vold
Den som tilhører eller er nært knyttet til en andens husstand eller tidligere har haft en sådan tilknytning til husstanden, og som gentagende gange over en periode udsætter den anden for groft nedværdigende, forulempende eller krænkende adfærd, der er egnet til utilbørligt at styre den anden, herunder ved udøvelse af negativ social kontrol, straffes for psykisk vold med bøde eller fængsel indtil 3 år
Straffelovens § 215a om genopdragelsesrejser
Straffelovens § 215 a
§ 215 a blev indsat i straffeloven ved lov nr. 1542 af 18. december 2018 og trådte i kraft 1. januar 2019. Herved blev der tilvejebragt hjemmel i straffeloven til, at en forælder kan straffes, hvis vedkommende sender sit barn til udlandet til forhold, som bringer barnets sundhed eller udvikling i alvorlig fare, eller lader sit barn tage del i sådant udlandsophold.
Relevante links
Læs mere om lovgivningen her.