Barnets lov om æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol

Ifølge Barnets lov § 18, stk. 1 skal alle sager screenes for æresrelaterede konflikter eller negativ social kontrol, og hvis der er tegn på dette, har du pligt til at foretage en risikovurdering, inden barnets eller den unges forældre og netværk inddrages i sagen.
 

Definition af negativ social kontrol

Når du skal vurdere, om et barn er udsat for negativ social kontrol, er det første, du skal gøre at spørge til og undersøge, om den regulering, kontrol, isolation eller de sanktioner, barnet er udsat for, er med reference til et fællesskabs normer. Det kan eksempelvis være børn, der vokser op med forældre, som er en del af en sekt eller et trossamfund byggende på ikke-demokratiske og ikke-ligestillingsorienterede værdier. Når det er vigtigt at få afdækket, hvad kontrollen er motiveret af, er det fordi, forældre, som udøver kontrollen, kan være en del af et fællesskab, som presser dem direkte eller indirekte til at være forældre på en særlige måde, hvilket kan betyde, at det kan være svært for dem at ændre praksis, da det kan føre til, at de bliver udsat for psykisk vold, udstødt, eller kigget skævt til i det fællesskab, de er en del af.

Hvis kontrollen, reguleringen, repressalierne og/eller sanktionerne udelukkende bunder i forældrenes egne normer og værdier ift. opdragelse, og der ikke er noget ”publikum” på familien, som blander sig i eller har en indirekte indflydelse på, hvad der er rigtigt og forkert i forhold til børneopdragelse, er der ikke tale om negativ social kontrol, men det kan naturligvis føre til lige så stor mistrivsel hos barnet.

Definition af æresrelaterede konflikter

I æresrelaterede konflikter vil negativ social kontrol som oftest blive brugt til at regulere individets adfærd for at sikre familiens/kollektivets ansigt ud ad til. Forskning og undersøgelser viser, at æresrelateret social kontrol og konflikter er langt mere udbredt i MENAPT-landende (Mellemøsten, Nordafrika, Pakistan, Afghanistan og Tyrkiet). Da der er tale om kollektivistiske og patriarkalske familieformer kan æresrelateret konflikter ofte gå på tværs af landegrænser, og det kan derfor være en farmor i Pakistan, onkler i Irak eller nogle andre, der har afgørende indflydelse på, hvad den unge i Danmark må. Udøverne i æresrelaterede sager er altid familien/ægtefællen og deres netværk, men disse vil ofte begrunde den negative sociale kontrol og den fysiske og psykiske vold med, at andre vil snakke om dem, og de vil miste status som familie, og dette vil også gå ud over den enkelte.  Konflikterne er dermed også ofte bundet op på nogle normer, værdier og forventninger til børn, kvinder og mænd tilhørende en helt anden kontekst end den unge befinder sig i og med nogle udøvere, der ofte ikke har kendskab til ungdomsliv, lovgivning og normer i Danmark. Æresrelaterede sager har således en større risiko end andre sager med negativ social kontrol for at udvikle sig voldsomt til trusler om æresdrab, udlandsophold, der er til skade for barnet eller den unges sundhed og udvikling-, tvangsægteskab, kvindelig omskæring og i værste fald æresdrab . Det er derfor vigtigt at få afdækket, om sagen også er æresrelateret, da det kan få alvorlige og irreversible konsekvenser, hvis der handles ”forkert”.

For både negativ social kontrol og æresrelaterede konflikter gælder det, at det, der foregår mellem forældre og deres børn, ikke kun er et anliggende mellem dem. Der er flere fra fællesskabet (familien, trossamfundet, eller sekten), som har en aktie i det og blander sig. 

Risikovurdering forud for partshøring af forældremyndighedsindehavere

• Hvordan har du det med, at vi skal tale med dine forældre nu?
• Hvad vil der ske, når vi skal fortælle dine forældre om underretningen?
• Hvilke konsekvenser kan det få for dig, efter vi har partshørt dine forældre? Vil du blive frosset ude? Ignoreret? Kaldt grimme ting? Udsat for vold? Blive endnu mere begrænset og kontrolleret? Blive sendt ud af Danmark?
• Er der noget, du er bekymret for, at vi siger eller ikke vil have at vi siger?
• Vil du gerne være med til samtalen med dine forældre eller komme ind, når vi har talt med dem? Kan du være derhjemme, når vi har talt med dem, eller er du bange for at være hjemme efterfølgende? Skal der være nogen med dig i hjemmet efterfølgende, eller skal vi lave nogle aftaler med dig dine forældre om, hvordan vi holder øje med, at du ikke bliver udsat for repressalier?  Hvad skal der til, før du føler dig i sikkerhed? 

Du er altid velkommen til at ringe til Etnisk Konsulentteam på 26779198 og 26235500