Hvad kan du gøre?

Lær mere om, hvad du som fagperson kan stille op, når du støder på æresrelaterede problemer i din hverdag.

”Jeg kalder det misforstået hensyntagen, altså fordi det foregår i indvandrerfamilier, så har man sådan en eller anden mærkelig form for berøringsangst, altså sådan: ”Ej, det tør vi ikke. Ville folk tro vi var racister? Hvad ville folk sige?  Hvad ville kollegaerne sige? Hvad ville familien sige? Åh, nej, det gør vi ikke. Det er nok sådan, de gør i deres kultur, så sådan er det.”

Citatet stammer fra idékataloget Et spørgsmål om ære. Flere af de interviewede unge gav udtryk for, at fagfolk ikke måtte have berøringsangst.

Så hvad kan du gøre for at tage hul på snakken? Hvilke spørgsmål kan være nyttige at stille for at finde ud af, om den unge eller voksne er i klemme i forhold til æresrelaterede problemstillinger?

Skab rum til at tage hul på snakken. For de fleste af de unge og voksne, vi møder, er det en stor overvindelse at fortælle andre om, hvad der foregår i familien. De er ofte opdraget til, at man ikke fortæller andre noget om, hvad der foregår internt i familien, og det kan have alvorlige konsekvenser for dem at ”sladre”. Måske skal du spørge mange gange over en længere periode, før den unge eller voksne begynder at åbne op. Fortroligheden er afgørende. At hun/han stoler på dig, at du ikke går videre med noget uden aftale, og at andre ikke kan lytte med på jeres samtaler eller måske overhovedet ved, at I taler sammen.

Hjælp med at sætte ord på. De unge og voksne, vi møder, har ofte svært ved at sætte ord på, hvad det er, der er svært derhjemme, for hvad er i orden, og hvad er ikke i orden? Ofte er de ikke vant til at tale om følelser, og deres billede af, hvordan en familie skal være, kan være påvirket af, at de måske kun kender dysfunktionelle familier og ikke ved, hvordan det er i en velfungerende familie. Måske er det, der er svært, så subtilt, at det er svært at forklare – det, der blev sagt mellem linjerne, historierne om dem, der gjorde det forbudte osv. Hvis de skal ændre noget i deres familie, bliver de nødt til at kunne forklare, hvad det er, de vil ændre, for hvordan skal familiemedlemmerne ellers forstå det? Det bedste er, hvis de selv kan gå hjem og tage snakken med forældrene - både for at holde konfliktniveauet nede og for deres tro på, at de selv kan løse problemerne i deres liv – men husk, at det langt fra altid er en mulighed.

Afdæk konsekvenser og muligheder.  Vi møder mange, som mistrives i en sådan grad, at de ønsker at forlade familien. Her kan du hjælpe ved at stille spørgsmål, som er med til at afdække, hvad der vil ske, hvis de forlader hjemmet. Et pejlemærke på det kan du måske få ved at spørge ind til, om der er søskende eller familiemedlemmer, som har gjort oprør mod familietraditionerne og måske brudt med familien, og hvordan familien reagerede på det.

Husk din underretningspligt. Måske er du den eneste, der ved det, du gør, om den unge og kan hjælpe. Måske er det din underretning, der bliver afgørende for, at den unge får den hjælp, hun eller han har brug for.

Alle i offentlige hverv har ifølge serviceloven underretningspligt jf. § 153. Man har ikke alene pligt til at handle på vold, vanrøgt eller lemlæstelse, men også når et barn har et udækket behov for hjælp og støtte.

Husk at mænd og kvinder over 18 år, som henvender sig pga. æresrelaterede problemstillinger, har krav på gratis rådgivning. Hvis der er tale om et alvorligt æresrelateret problem, skal kommunen tilbyde ham eller hende en handleplan, der blandt andet skal indeholde risikovurdering, oplysninger om vedkommendes aktuelle situation og overvejelser om relevante støttemuligheder i forhold til bopæl, arbejde, uddannelse mv. jf. Servicelovens §10.

Ring til os når du er i tvivl – vi hjælper dig gerne med ideer til, hvad der er vigtigt at spørge om, hvilken rækkefølge du kan handle i, og hvor hurtigt.